Sekretær / PA søges til en spændende og udviklende interim stilling – minimum ½ år. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Annoncebillede-tekst-hojre-for Index nr: 15109
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Branche: Kontor og økonomi
Område: Roskilde

Birthe Christiansen
Tlf. (+45) 81 75 28 10

Har du minimum 5 års erfaring f.eks. som Sekretær eller PA’er er det måske dig, vi søger.

Til vores kunde søger vi en erfaren- og serviceminded sekretær, gerne med erfaring som ledelsessekretær/PA. Der er tale om en interim stilling på minimum 6 måneder. Du bliver et meget vigtigt omdrejningspunkt i en travl og spændende hverdag, hvor der sættes høje forventninger og kvalitetskrav.

Om virksomheden:
Vores kunde er en større dansk forskningsorienteret virksomhed, der er placeret i Roskilde området.
Du bliver en del af et administrativt team i en virksomhed med flere hundrede medarbejdere. Firmaet
er opdelt i flere divisioner, hvor det administrative team supporterer dem alle.

Opgaven:
Du vil blive en del af et ledelsessekretariat på tre personer, som arbejder tæt sammen. Afdelingen scorer højt i trivselsmålingerne.
Dine arbejdsopgaver vil med reference, primært til afdelingschefen bl.a. omfatte:

Sekretærarbejde i bred forstand som kalenderstyring (selvstændig og proaktiv), mødeplanlægning, mødemateriale, mødeafholdelse, telefoner, rejseafregning, mailbesvarelse, fakturahåndtering mv. Da der er en del kontakt til statslige myndigheder, vil et kendskab til de statslige IT-systemer være en fordel. Herudover bistand til det øvrige sekretariat f.eks. ad hoc opgaver i forbindelse med bestyrelsens arbejde. Afdelingen er præget af et godt, travlt og uformelt arbejdsmiljø. Derfor forventes det også, at du har en positiv og fleksibel tilgang til alle opgaver også rutine- og driftsopgaver.

Faglige kvalifikationer:

  • Du har minimum 5 års solid og relevant erfaring fra en tilsvarende stilling
  • Du behersker Office pakken
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • Du har erfaring med at koordinere og servicere flere personer
  • Du har eventuelt kendskab til ProMark

Personlige kvalifikationer:
Som person har du følgende egenskaber:

  • Du er kendetegnet ved at være empatisk og have en god situationsfornemmelse
  • Du er selvkørende og ansvarsbevidst i din opgavevaretagelse, men er holdspiller i forhold til både sparring og hjælp til de andre chefsekretærer
  • Du er proaktiv og forsøger altid at være på forkant med dine opgaver
  • Du er fleksibel og har et højt servicegen
  • Du har øje for detaljer, et stort overblik og kan holde mange bolde i luften, også når der er meget travlt
  • Du er humoristisk anlagt, er udadvendt som person og hviler i dig selv. Du er ikke til at slå ud, selv i travle situationer.

Virksomheden tilbyder dig:
Du tilbydes et job i en spændende og velfungerende organisation, hvor man sætter pris på nytænkning og godt humør. Du får mulighed for at arbejde sammen med dygtige kolleger, der ved at teamarbejde er vigtigt. Selvom stillingen er tidsbegrænset, vil du få gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Birthe Christiansen på tlf. 81 75 28 10
Vil du søge stillingen, som har index nr. 15109 så klik på knappen Søg jobbet

Vil du se, hvilke andre ledige stillinger vi har i øjeblikket? Klik videre her.