Hvorfor hedder vi & friends?

”Vi tror på, at det er bedst at arbejde sammen med mennesker, man kan lide.”

For nogle år siden var flere af os ansat som managementkonsulenter i diverse virksomheder. En sommerdag sad vi bag et ishus i Egå og blev enige om, at vi måtte tage konsekvensen af de erfaringer, vi havde gjort som kolleger, ledere og konsulenter. En af de erfaringer vi alle havde gjort var, at vi fungerede bedst sammen med dem, vi holdt af og respekterede.
Vi besluttede derfor at starte en virksomhed, der bliver ledet efter principperne vi kalder Friendly Management. 

For at konceptet Friendly Management eksisterer i vores daglige liv, og ikke kun på papir, kræver det, at vi tager konsekvenserne af vores handlinger i hverdagen. Vi er de personer, som vi også ønsker at andre skal være. 

Den person vi vil arbejde sammen med:  
  • Er en vi kan stole på
  • Er en, der er ærlig og konstruktiv
  • Er en, der løbende vil udvikle sin faglighed og personlige viden
  • Er en, vi med glæde vil mødes med hver dag
  • Er en, vi vil hjælpe, og en der vil hjælpe os
  • Er en, vi tør dele økonomisk ansvar med
  • Er en, vi også vil løbe en vis risiko for/med, både personligt og økonomisk
  • Har lyst til at opbygge og drive en fællesejet virksomhed
  • Har lyst til at være en god ambassadør for & friends
  • Overholder aftaler
  • Er en, der vil arbejde vedholdende for vidensdeling
  • Er en, der ser helheden mere end detaljen
  • Er en, der accepterer at alle mennesker kan begå fejl, også os
  • Er en, vi også vil ”dele håndklæde” med
  • Er en, vi med glæde og stolthed har lyst til at føre sammen med vores kunder/venner
  • Har evnen og lysten til at være ”en friend”   


Det er disse samarbejdstanker, der ligger til grund for & friends, og det er dem vi arbejder efter hver dag.