Gør krisen det lettere eller sværere at finde de rigtige medarbejdere?

Ja, både lettere og sværere at finde de rigtige. Lettere, hvis man følger en aktuel strategi og procedure i rekrutteringen. Men sværere, hvis man gør som man plejer. Og det gør de fleste virksomheder, viser analysen bag denne rapport.

I rapporten kan du også se mange andre resultater, som virksomheder kan lære nyt af. Analysen er gennemført blandt fremstillingsvirksomheder med 25-100 medarbejdere. Virksomhederne har de seneste 24 måneder i snit ansat 12 personer, heraf 2-3 på specialist- og ledelsesniveau.

Virksomhederne bruger tid eller hjælp
De fleste virksomheder ansætter selv de timelønnede medarbejdere, mens 30 % af virksomhederne bruger ekstern hjælp til at søge og vælge mellemledere, funktionærer, specialister og topchefer.

I snit bruger virksomhederne 28 timer på selv at ansætte en medarbejder – timelønnede såvel som funktionærer. Men man bruger 80-85 timer på at ansætte en funktionær, specialist eller leder, dvs. man bruger en medarbejder i ca. ½ måned, når man gør det selv.

Det koster op til 80.000 kr. at ansætte selv
Analysen bekræfter således erfaringerne i virksomheder og rekrutteringsfirmaer, nemlig at en virksomhed typisk har 50-80.000 kr i direkte omkostninger ved ansættelse af en ledelsesmedarbejder.

Alligevel tager man kun ca. 5 ansøgere til samtale. Det er alt for lidt, og man går glip af mange muligheder, fordi antallet af ansøgere i dag er 10 gange højere end for blot 1½ år siden. Til sammenligning har vi i processen hos & friends mindst 10 ansøgere til samtaler. Desuden finder vi ca. 1/3 af kundernes nye medarbejdere gennem vores kandidat database.
 
Undgå at gentage en ”Stein Bagger”
Virksomhederne tager i gennemsnit kun 1,5 reference pr. udvalgt ansøger. Det er også for lidt. Når man vil opnå en rimelig sikkerhed, bør man tage mindst 3 referencer, der alle positivt bekræfter virksomhedens ønsker og krav. Ellers risikerer man at få medarbejdere ind, som hverken er, hvad de giver sig ud for at være – eller hvad man ønsker.

Referencer er endnu vigtigere i situationen nu, hvor ca. 95-98 % af alle ansøgerne er arbejdsløse, – der ofte er trænet i at skrive ansøgninger og gennemføre jobsamtaler.

Svært at finde specialister
Analysen viser desuden, at ansættelser på mellemleder- og lederniveau i snit gennemføres på 4-6 uger. I ansættelser af specialister har man i 60 % af tilfældene er det svært eller relativt svært at finde de rigtige medarbejdere.