Med spidskompetencer indenfor udvikling og projektledelse
Om virksomheden:
For Lantmännen Danpo i Farre ved Give, søger vi en dygtig og kommerciel produktchef. Lantmännen Danpo har slagteri i Års og en forædlingsfabrik i Farre ved Vejle. Virksomheden slagter årligt ca. 45 millioner kyllinger og afsætter sine produkter til Danmark, Sverige samt en række eksportmarkeder. Virksomheden har cirka 700 medarbejdere ( www.danpo.dk ). Lantmännen Danpo har et søsterselskab, Lantmännen Kronfågel, i Sverige.
Lantmännen Danpo er en del af den svenske agrokoncern, Lantmännen. Andre danske fødevarevirksomheder i koncernen er Unibake og Cerealia. Koncernen har mere end 10.000 ansatte, opererer i 18 lande og omsatte i 2010 for SEK 36 milliarder ( www.lantmannen.com ).
Stillingen:
Med reference til kommunikations- og marketingchefen vil dine daglige arbejdsopgaver bl.a. være flg.:
• Ansvarlig for projektledelse på udvikling og kommercialisering af nye produkter
• Ansvarlig for håndtering af emballageudvikling og -vedligehold
• Ansvarlig for produktledelse på mærke- og sortimentsniveau
• Optimering af sortiment ved analyse af markedsdata og forretningsdata
• Deltage i kampagneudvikling og internt salg
• Deltage aktivt i idegenerering, screening og test
• Opgaver med eksterne samarbejdspartnere som reklamebureau, leverandører m.v.
Du vil som Lantmännen Danpos produktchef have en meget central rolle i organisationen, da du vil være en nær samarbejdspartner til både produktionsenhederne, indkøb, produktudvikling og naturligvis den øvrige salgs- og marketingsafdeling. Du vil også få et tæt samarbejde med kunder, partnere, leverandører og kolleger i det svenske selskab. Dine udfordringer vil være et spændende miks af både driftsmæssige og udviklingsrelaterede opgaver, som alle skal sikres via en dygtig projektledelse.
Du får din daglige gang på hovedkvarteret ved fabrikken i Farre, og må påregne aktivitet på fabrikken i Års.
Faglige kvalifikationer:
Din uddannelsesretning er ikke afgørende, vigtigt er det dog, at den er af kommerciel art og gerne betegnet som en mellem- eller lang uddannelse. Du har 2-3 års erfaring fra lignende stilling, og kandidater med kendskab til fødevareindustrien, detail- og foodservice foretrækkes.
Din teoretiske værktøjskasse er solid inden for projektledelse, og du har en markedsorienteret tilgang til dine opgaver. Du har næse for holdbar lønsomhed og den gode forretning. Du har erfaring med databehandling og er generelt stærk til IT. Du begår dig ubesværet på engelsk i skrift og tale.
Personlige kvalifikationer:
Du har gode kommunikative evner og er struktureret og systematisk i din løsning af opgaverne. Du har på samme tid kreative evner, som du holder af at få i spil. Du arbejder ansvarsfuldt og har et godt personligt drive. Du er løsningsorienteret, robust og evner at samarbejde på tværs af organisationen.
Virksomheden tilbyder dig:
En spændende og udfordrende stilling, hvor du får et selvstændigt ansvar. Virksomheden tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring, et godt arbejdsmiljø og hjælpsomme kollegaer.
Finder du ovenstående interessant, og kan du se dig selv i jobbet, ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bettina Askjær på tlf. 2554 0001 eller på
bea@friends.dk
Vil du søge stillingen, som har index nr. 7041 så klik på knappen ”søg jobbet”.
Obs !
Da vore stillinger ligger på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinier, gør vi opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist på vore stillinger, men at stillingen vil blive taget af nettet, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet.