Om virksomheden:
Vores kunde er en internationalt orienteret virksomhed, der projekterer, fremstiller, installerer og servicerer procesanlæg til transport, oplagring og bearbejdning af bulk - varer af enhver art. Anlæggene afsættes som maskinsalg, delleverancer i samarbejde med hovedentreprenør, eller som turn-key projekter. Anlæggene eksporteres til det mest af Europa, hvor virksomheden er velkendt i industrien, med en stærk markedsposition.
Opgaven:
For yderligere at styrke en meget positiv udvikling på markederne, ønsker virksomheden nu at ansætte yderligere en projektleder, til at lede og gennemføre et stadigt stigende antal projekter.
Din opgave vil være at overtage projekterne umiddelbart efter salg, og styre dem igennem hele processen, fra den indledende afklaring med kunden til det færdige anlæg er sat i drift. Du har ansvaret for projektets kvalitet, tid og økonomi og arbejder tæt sammen med kunden, konstruktionsafdelingen, produktionen samt montageafdelingen.
Faglige kvalifikationer:
Du har en teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester eller lignende, og har allerede nogen erfaring med maskinkonstruktion og styring af projekter indeholdende udvikling, konstruktion og montage, og gerne også erfaring med montage i udlandet. Branchekendskab er naturligvis en fordel, men ingen betingelse.
Skriftlig og mundtlig engelsk på forhandlingsniveau er nødvendigt, og gerne også noget tysk. 30 – 50 dages årlig rejseaktivitet, alle af kortere varighed, må forventes.
Personlige kvalifikationer:
Stillingen ønskes besat af en robust og energisk person, der er vant til at gå foran og tage ansvar. Du arbejder godt sammen med andre og kan motivere og inspirere dine omgivelser. Du arbejder analytisk og struktureret, men også strategisk med dine opgaver, og kan bevare overblikket over store komplicerede opgaver.
Virksomheden tilbyder dig:
En spændende og udviklende stilling i en velkonsolideret, danskejet virksomhed, der er inde i en stærk og sund udvikling. Virksomheden har ca. 75 medarbejdere.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Flemming Schou på 20 27 76 46 eller på
fs@friends.dk
.
Vil du søge stillingen, som har index nr. 3463 så klik på knappen ”søg jobbet”.
Obs !
Da vore stillinger ligger på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinier, gør vi opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist på vore stillinger, men at stillingen vil blive taget af nettet, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet.