Om virksomheden:
Vores kunde udvikler og bygger fuldautomatiske maskiner og robotter til produktionsanlæg til en bred vifte af danske og udenlandske industrivirksomheder.
Opgaven:
Du bliver en del af en større konstruktionsafdeling, hvor du skal udvikle og konstruere automatiske produktionsanlæg til et meget bredt spektrum af produktionsvirksomheder. Du skal løse opgaver i samarbejde med dine kollegaer, men også påtage dig at løse dine egne opgaver. Du deltager i projekterne fra definitionsfasen, over tilbud og konstruktion, til indkøring og aflevering hos kunden.
Faglige kvalifikationer:
Du har formentlig en uddannelse som maskiningeniør, gerne med en forudgående håndværksmæsssig uddannelse. Du har nogle års erfaring med maskinkonstruktion i Inventor 3D eller lignende 3D system. Du har et generelt godt kendskab til IT, gerne også Concorde. Du taler og skriver et godt og flydende engelsk, og gerne også et andet sprog.
Personlige kvalifikationer:
Du er en energisk og ambitiøs konstruktør, med en høj stresstærskel, du trives godt i en travl og hektisk hverdag, med flere projekter i gang på samme tid. Du er fleksibel, har gode samarbejdsevner, men trives også godt med at arbejde alene på dine projekter.
Virksomheden tilbyder dig:
En spændende og udviklende stilling i en velkonsolideret, danskejet virksomhed med ca. 55 dygtige og dedikerede medarbejdere. En god gage samt benefits, der modsvarer dine kvalifikationer.
Vil du søge stillingen, som har index nr. 3434 så klik på knappen
”søg jobbet”.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Flemming Schou på 20 27 76 46 eller på
fs@friends.dk
.
Obs !
Da vore stillinger ligger på flere jobportaler, som arbejder med forskellige retningslinier, gør vi opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist på vore stillinger, men at stillingen vil blive taget af nettet, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet.