Hvad er Friendly Management?
Vores grundholdning til både kandidater og kunder kommer fra begrebet Friendly Management.
Vi har skabt Friendly Management ud fra den erkendelse, at mennesker samarbejder optimalt med deres venner, det gælder både for os selv men også for kunder og kandidater.
-
Venner lytter og taler sammen – de kommunikerer
-
Man arbejder mest effektivt blandt venner
-
Venner supplerer hinanden bedst
-
Tolerancen er stor blandt venner
-
Lysten til at skabe og samarbejde er størst blandt venner
-
Venner vil hinanden det godt
-
Det optimale arbejdsmiljø er mest sandsynligt blandt venner
Målet med Friendly Management er at give alle på arbejdspladsen mulighed for at blive tilfredse med deres arbejdsliv. Så alle kan udvikle deres talenter, føle glæde og succes ved deres arbejdsliv og føle sig trygge i deres tilværelse. Og dette mål, tror vi, kan opfyldes ved at arbejde sammen med sine venner eller at blive venner gennem samarbejde!
Vi skabte konceptet Friendly Management dengang for at skabe en virksomhed, hvor der var plads til alle dem, der delte vores værdier og ønsker til et sådant arbejdsmiljø. Men Friendly Management er ikke bare et forretningskoncept til at tjene penge. Det er en filosofi, som vi alle helt igennem tror på: man skal være gode ved hinanden, for god karma kommer tilbage til én.
Derfor hjælper vi også mange kandidater med at finde jobs uden betaling. Vi har hjulpet med CV-optimering, jobsøgningsmetoder, jobsamtaler, konkrete stillingsopslag, og har man én gang været i kontakt med en & friends-konsulent, så husker vi personen.
& friends er blevet rigtig store, siden vi startede. Vi bruger ikke penge på at markedsføre os, men alligevel vokser vi med stor hast. Det er takket være vores koncept Friendly Management. Vi har ageret som ordentlige og retfærdige mennesker, og vi har faglig viden og kunnen. Derfor har ordet spredt sig. Vi leverer varen, har det sjovt imens, er fair overfor kunden og kandidaterne, og kan tilføje virksomheden ekstra værdi grundet vores viden. Og det, har vi erfaret, virker.